Midlertidig dige 4-1-2017 kl. 15:57, badebroen ved Duevej i baggrunden. Der blev ageret nord for Ventegodtsvej under AfterUrd.Hvad kan pt. siges om foranstaltningens tekniske kvalitet?
Hvad der vurderes mht. teknisk kvalitet i foranstaltningen
Den tekniske kvalitet i foranstaltningen skal sikre, at mennesker og ejendom kan beskyttes. Beskyttelse skal dog ske under fornøden hensyntagen til de opregnede hensyn i Lov om kystbeskyttelse m.v.
Den tekniske vurdering omfatter bl.a., om foranstaltningen er teknisk velfunderet og optimeret til at løse de konkrete udfordringer.
Til hensynet hører også (for et § 1a fællesprojekt med bidragspligt) at gennemføre denne vurdering: Er det er billigst for projektet at etablere kystbeskyttelse for hele projektområdet, eller billigst at lokalbeskytte udsat enkeltejendom indenfor projektområdet, hvis ikke en flytning af udsatte aktiver i projektområdet er billigst.
To former for beskyttelse i Solrød
I Solrød er der defineret to beskyttelsestyper, klitdiger og landdiger. Her bør man gøre sig klart, hvilke effekter og konsekvenser det har fået.
Klitdiger ved kystlinjen vil have lavere sikringshøjde og udsættes for erosion ved stormflod. Det skyldes vind og bølgepåvirkning.
Landdigerne i Solrød ligger beskyttet og vil ikke blive udsat for bølger/erosion.
I indstillingen er den (såkaldt solidariske) bidragspligt for etableringsomkostninger delt op:
- I område 1 betaler kommunen iht. indstillingen tværdige + ét højvandslukke
- Nord for Ventegodtsvej pålægges grundejere bidragspligt for klitdige + ét højvandslukke
- Syd for Ventegodtsvej pålægges grundejere bidragspligt for landdige + tværdiger + iht. indstillingen ét højvandslukke
Derimod vil de efterfølgende vedligeholdsomkostninger til klitdiger, landdiger og højvandslukke(r) blive slået sammen. Alle grundejere øst for Strandvejen skal betale vedligehold (såkaldt solidarisk) for den samlede foranstaltning her, via et klitlaug.
Hvorfor skal vedligeholdsomkostninger slås sammen, når man deler etableringsomkostningerne op? Det såkaldt solidariske bidrag til vedligeholdsomkostninger tyder på (ligesom etableringsomkostningerne, beskrevet på tidligere side) at være en ’omvendt Robin Hood’, se hvorfor længere nede.
Klitdigernes tekniske forhold
Under en stormflod vil pålandsvind give bølger, opskyl og vindstuvning ved klitdiget, samt deraf følgende erosion. Det medfører også højere effektiv vandstand ved klitdigerne, end selve stormfloden har i Køge Bugt. Klitdigerne skal derfor tillægges højde for disse forhold, ellers vil klitdigerne have et betydeligt lavere sikringsniveau (se Forslag til kystsikringsløsninger, figur 3.1 side 7). Kronekote og sikringsniveau omtales i referencen:
- Kronekoten er den højde, som findes i en 20 m ubrudt bredde i klitten
- Sikringsniveauet er kronekoten fratrukket den højde, som bølger, opskyl og vindstuvning samlet giver
Det er af grundejerforeninger med klitdiger udtrykt forlangende om maksimum 2,0 m klithøjde. Derved er klitdigernes sikringsniveau betydeligt lavere end 2,0 m. Formodentlig skrives der derfor også på side 7, at summen af bidrag til sikringsniveau indeholder:
- Justering/usikkerhed (ønskes højere/lavere sikkerhed end teknisk anbefalet)
I henhold til kystdirektoratets §-2 udtalelse (side 3, midt) kræver klitdigerne regelmæssig overvågning i form af inspektioner og opmåling for at sikre, at klitterne har den fornødne styrke hele tiden. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, skal klitterne forstærkes omgående ved hjælp af lokale sandfodringer, i det område, hvor sikkerhedsniveuet ikke er intakt.
Det vil altså medføre store vedligeholdelsesomkostninger for klitdigerne, siger vi.
Landdigernes tekniske forhold
Landdigerne i Solrød udsættes ikke for erosion. Det fordi landdigerne ikke vil opleve hverken bølger, opskyl eller vindstuvning. Landdigernes kronekote er derfor lig deres sikringsniveau.
Landdigernes højde er deres kronekote, landdigerne vil etableres med flad top i den nødvendige højde og bredde, de bølger ikke i toppen som klitter gør.
Landdigerne vil ikke kræve regelmæssig overvågning i form af inspektioner og opmåling. Ej heller vil landdigerne kræve løbende forstærkning. Begge dele grundet landdigerne ikke udsættes for vandpåvirkning/erosion med skade til følge.
Vedligeholdelsesomkostninger for landdigerne er derfor ikke eksisterende.
Der kan dog komme udgifter til udbedring af eventuelt hærværk på landdigerne.
Og såfremt det unødvendige højvandslukke ved Skensved Å etableres vil der være tilhørende vedligeholdsudgifter.
Altså er alle vedligeholdsudgifterne i praksis knyttet til klitdiger og højvandslukke(r), landdiger er fri for vedligehold. Dermed kommer område 3 til at bidrage til område 2's store vedligeholdsudgifter til klitdiger og højvandslukke, selv om område 3 reelt ikke har nogen vedligeholdsudgifter til egne land- og tværdiger.
Iht. indstillingen bidrager område 3 altså til det absolut mest mondæne velhaverkvarter i Solrød, Hulvejskvarteret og øvrige område 2, også hvad angår vedligeholdsudgifter, både direkte, og samtidig også via kommunalskatter (område 1 = kommunen's bidrag til vedligehold som grundejer her). Mon det måske også var byrådets tanke, da indstillingen blev tiltrådt.
Teknisk kvalitet foranstaltnings fysiske dele
I de definerede dele øst for Strandvejen kompliceres foranstaltningens løsning af to overflødige højvandslukker, nødvendig pumpekapacitet, samt beredskab til samme.
Et fast landdige uden bevægelige dele er teknisk set den sikreste og optimerede løsning. Et højvandslukke vil altid have risiko for f.eks. mekaniske fejl, beredskabsmæssige fejl og utætheder. Derfor er en løsning med overflødige højvandslukker ikke teknisk optimeret til at løse de konkrete udfordringer.
Indtil nu er der ikke gennemført den nødvendige detailplanlægning af foranstaltningen. Det er derfor ikke muligt p.t. at udtale sig om øvrige forhold, der har indflydelse på foranstaltningens tekniske kvalitet.