Lagunen, en del af Natura 2000 området

Lagunen som vi ønsker uberørt, smuk og bevaret. Ingen indgreb, tak.

Andre forhold

Andre forhold der gør sig gældende

Indledning
Denne side gennemgår de væsentligste ansvarsområder i et kapitel 1 a projekt, som påhviler kommunen ved Solrøds kystsikringsprojekt.
For hvert enkelt ansvar er der tilføjet JS-kystsikring’s bemærkninger, der knytter sig til ansvaret samt henvisninger til afgørelser relateret til disse ansvar.
 
Sidst på siden kommer JS-kystsikring med forslag til kommunens projekt.
 
Behov for kystbeskyttelse
Det er i et kapitel 1 a projekt et krav, at der er reelt behov for beskyttelsesforanstaltningen. Etablering af kystbeskyttelse skal vurderes ud fra risikobetragtninger for området. Kommunen har ansvaret for at sikre det er tilfældet, hvor beskyttelsesforanstaltninger ønskes anlagt Note 1.
 
Behovet for kystbeskyttelse er i lovforarbejderne til Kystbeskyttelsesloven angivet som en 50-års hændelse for så vidt angår oversvømmelsesrisiko.
Jf. Risikostyringsplan (side 8) er en 20-års hændelse en 143 cm stormflod og en 100-års hændelse er en 154 cm stormflod. Det ikke er oplyst hvad en 50-års hændelse er. Det kan udledes, at en 50-års hændelse vil være en stormflod mellem 143 cm og 154 cm. Stormfloden AfterUrd og Koter 2,0 m område 3 dokumenterer, at ingen beboelser på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen vil oversvømmes af en stormflod på 154 cm.
I virkelighedens verden har stormfloden AfterUrd bevist, at ingen beboelser på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen oversvømmes af en stormflod på 164 cm. Beboelserne på strækningen var end ikke i nærheden af at blive oversvømmet af AfterUrd.
Er der ikke et behov for kystbeskyttelse på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen, så mangler der hjemmel i kystbeskyttelsesloven til at fremme projektets foranstaltninger på denne strækning.
Det gøres gældende, at kommunen ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort der er et reelt behov for kystbeskyttelse på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen.
 
Der er betydende forskelle i områder øst for Strandvejen. Nogen dele af områderne har beboelser beliggende uforholdsmæssigt lavt, i andre dele af områderne er alle beboelserne slet ikke oversvømmelsestruet.
Det skal særligt bemærkes, at der ikke er nogen tekniske hindringer for alene at beskytte strækninger af områderne, som reelt er oversvømmelsestruet.
Kommunen skal forholde sig til den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor risikoen f.eks. varierer indbyrdes mellem lokaliteterne (se Note 1). Det er tilfældet i Solrøds aktuelle projekts områder og dele deraf (lokale områder = lokaliteter).
Det gøres gældende, at kommunen ikke har forholdt sig til den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor risikoen varierer indbyrdes mellem lokaliteterne.
 
Projektets økonomi
Kommunalbestyrelsen skal varetage hensynet til at den foranstaltning, der søges etableret, er den mest omkostningseffektive løsning for den konkrete stækning (se Bemærkninger til lovforslaget side 6, venstre kolonne).
Øst for Strandvejen indeholder projektet bl.a. to unødvendige højvandslukker, såvel som en overflødig kystbeskyttelse på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen.
Det gøres gældende, at kommunen ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort valgte løsning øst for Strandvejen er den mest omkostningseffektive løsning.
 
Kommunens varetagelse af det økonomiske hensyn omfatter også en vurdering af, om omkostningerne ved etablering af kystbeskyttelsen står mål med værdien af det, der søges beskyttet. Altså at foranstaltninger er omkostningseffektive, sammenholdt med værdien af det, der søges beskyttet, og om forholdet er rimeligt og forsvarligt (se Bemærkninger til lovforslaget side 10, venstre kolonne nederst).
Kommunen har ikke i tilstrækkelig grad redegjort for, at ejendomme øst for Strandvejen på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen opnår reel gavn af beskyttelsesforanstaltninger på strækningen.
Det gøres gældende, at kommunen ikke med tilstrækkelig sikkerhed har sandsynliggjort valgte løsning til beskyttelsesforanstaltningen øst for Strandvejen på strækningen Ventegodtsvej-Birkelyngen er omkostningseffektiv, sammenholdt med værdien af det, der søges beskyttet, samt om forholdet er rimeligt og forsvarligt.
 
Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske kvalitet
Kommunen skal varetage, at beskyttelsesforanstaltningen er teknisk optimeret og tilpasset til den pågældende kyststrækning. Med foranstaltningens tekniske kvalitet forstås, at en kystbeskyttelsesforanstaltning skal være egnet til at varetage det ansøgte formål (se Bemærkninger til lovforslaget side 6, venstre kolonne).
 
Kystdirektoratet bedømmer, om anlægget er større eller mere omfattende end højst nødvendigt (se Jyllinge Nordmark, afsnit 2.3 Kystdirektoratets bemærkninger af 5. oktober 2015). Løsninger med to overflødige højvandslukker er ikke en teknisk optimeret løsning, der iøvrigt medfører indespærrede stykker vandløb med risiko for opstuvning af vand.
Manglende inddragelse i oversvømmelsesrisikoen af såkaldt kombinerede hændelser sikrer ikke, at kystbeskyttelsesforanstaltningen teknisk set er egnet til at varetage det ansøgte formål. Der kan under en stormflod være en større oversvømmelsesrisiko bag beskyttelsesforanstaltningen (fra vandløb), som beskyttelsesforanstaltningen ikke nødvendigvis vil varetage grundet manglende inddragelse af kombinerede hændelser i Risikostyringsplan.
Det gøres gældende, at kommunen ikke har sikret beskyttelsesforanstaltningen er teknisk optimeret og tilpasset til den pågældende kyststrækning.
 
Ligeledes vil løsninger med etablering af anlæg eller dele deraf i fredede områder ikke være en tilpasning til den pågældende kyststrækning. Jf. Jyllinge Nordmark, afsnit 2.3 Kystdirektoratets bemærkninger af 5. oktober 2015: "Endelig har Kystdirektoratet bemærket, at højvandsbeskyttelsen så vidt muligt bør etableres uden for arealer, der er § 3-beskyttede efter naturbeskyttelsesloven, eller som er beliggende inden for udpeget Natura 2000-natur."
Det gøres gældende, at kommunen i løsningsforslag etablerer foranstaltninger i fredede områder, selv om der er alternative løsninger udenfor fredede områder, som er teknisk optimeret og tilpasset til den pågældende kyststrækning.
 
Pålæg af bidragspligt for foranstaltningen
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte de kriterier, som for det første udgør grundlaget for fordelingen af bidragspligten, og for det andet beslutte hvordan kriterierne skal vægtes indbyrdes (Note 2).
Det skal bemærkes, at områderne øst for Strandvejen i Solrød indeholder flere lokaliteter, hvor risikoen for oversvømmelse varierer indbyrdes mellem lokaliteterne.
 
Ved fastsættelse af kriterier, der udgør selve grundlaget for pålæg af bidragspligt, er der i indstillingen (Byrådsmøde februar 2018, referat punkt 21) to grupper som kan blive pålagt bidragspligt:
  1. gruppen der opnår en beskyttelse
  2. gruppen der opnår en anden fordel
(jf. kystsikringslovens § 9 a. Stk. 1. ”Kommunalbestyrelsen kan…pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt”).
Især for den anden gruppe er det vanskeligt at fastsætte de kriterier, som for gruppen isoleret set udgør selve grundlaget for at kunne pålægge dem bidragspligt (Note 3). Altså hvad er deres ”anden fordel”, samt hvilken værdi fordelen udgør for dem.
Det er afgørende, at udpegningen af de bidragspligtige ejendomme med foranstaltningen vil opnå en reel værdi, der er objektiv, målbar og udpeger netop de ejendomme – frem for alle andre – der opnår fordel ved et projekt (Note 4). Med andre ord, fordelen skal indeholde reel værdi som skal afspejles i selve størrelsen af bidraget (det er væsentligt og i overensstemmelse med lovens ordlyd og formål, at det tildelte bidrag afspejler den beskyttelse eller anden fordel, som grundejeren opnår / Note 5), samt det skal være uomtvisteligt muligt at skelne bidragspligtige fra andre.
 
Grundlag for pålæg af bidragspligt for foranstaltningen
Af Byrådsmøde februar 2018, referat punkt 21 fremgår:
  1. VEST (for Strandvejen): Bidragspligtige ejendomme er ejendomme, der har behov for en beskyttelse mod direkte oversvømmelse. Der tages udgangspunkt i oversvømmelseskortet
  2. ØST (for Strandvejen): Som udgangspunkt pålægges alle ejendomme samme arealbaserede bidrag, differentieret efter arealstørrelse
For 1. (VEST) er det fuldt i overensstemmelse med loven, bidragspligtige er alene gruppen der opnår en beskyttelse.
For 2. (ØST) er alle bidragspligtige.
 
I Byrådsmøde februar 2018, referat punkt 21: ”Det vurderes, at alle ejendomme i området mellem Strandvejen og kystlinjen vil få gavn af sikringsforanstaltningerne – enten som en beskyttelse mod direkte oversvømmelse, mod risikoen herfor eller i form af andre fordele.” Det er ikke udpeget hvilke ejendomme der er beskyttet mod direkte oversvømmelse, hvilke ejendomme har risiko for oversvømmelse og hvilke ejendomme der har andre fordele.
Område 3 sammenlignes med område 2 (jf. ”I område 3 gælder de samme overvejelser som for område 2.”), Det er uden hold i virkeligheden. De to områder kan ikke sammenlignes, de er vidt forskellige i relation til kystbeskyttelse.
Alle ejere af ejendom øst for Strandvejen vil, uanset manglende beskyttelse, risiko for oversvømmelse eller ej og manglende ”andre fordele”, blive pålagt samme bidragssats ud fra en udregnet enhedspris, alene på basis af en ubegrundet vurdering. Det er i strid med Kystbeskyttelsesloven.
Det gøres gældende, at kommunen må sikre bidragsfastsættelsen foretages efter kystbeskyttelseslovens regler i kap 1 a, herunder sikre, at bestemmelserne om nytteprincippet følges.
 
Grundlaget for udpegningen oplyses at være:
  1. Den enkelte ejendoms areal – hovedkriterie 1
  2. Beliggenheden i de beskyttede områder øst og vest for Strandvejen, herunder opnået beskyttelse og opnåelse af andre fordele – hovedkriterie 2
Det oplyses, at: ”Hovedkriterierne 1 og 2 anvendes til at udpege de ejendomme, der skal pålignes et bidrag (de der opnår en fordel) …”.
Hvordan kommunen kan komme frem til ejendomsarealet (matriklens areal) kan være et kriterium for pålæg af bidragspligt, det er uforståeligt. Matriklens areal har intet som helst at gøre med ”anden fordel” af foranstaltningen, ej heller at gøre med beskyttelse mod direkte oversvømmelse eller risiko derfor. Alle matrikler har et areal, også i Solrød vest for Strandvejen. Kommunen skal kunne sandsynliggøre, at netop disse ejendomme øst for Strandvejen – frem for alle andre ejendomme vest for Strandvejen – opnår en fordel ved projektet (jf. Note 3).
Det gøres gældende, at A. (hovedkriterie 1) ikke kan anvendes til at udpege de ejendomme, der skal pålignes et bidrag.
 
Det oplyses, at: ”Beliggenheden i de beskyttede områder øst og vest for Strandvejen, ...”.
Det gøres gældende, at det ikke er alle lokaliteter i områderne øst for Strandvejen, som er beskyttet.
Hvordan kommunen kan mene en ejendoms beliggenhed (jf. B., på den ene eller anden side af en vej) er et validt grundlag til at have forskellige kriterier for at udpege de ejendomme, der skal pålignes et bidrag, det er uforståeligt. Beliggenhed i forhold til en vej er ikke i sig selv begrundelse for at andre kriterier skal være gældende her, og ej heller at selve beliggenheden medfører ”anden fordel” af foranstaltningen.
Det gøres gældende, at B. (hovedkriterie 2) ikke kan begrunde og anvendes til at udpege, at alle ejendomme øst for Strandvejen skal pålignes et bidrag.
Der fortsættes med: ”herunder opnået beskyttelse og opnåelse af andre fordele”, uden det er defineret hvilke ”andre fordele” det præcis måtte være.
Det gøres gældende, at det ikke er tilstrækkeligt begrundet, hvad der kan betinge, hvordan B. (hovedkriterie 2) medfører en ”anden fordel” af foranstaltningen, som vil kunne anvendes til at udpege de ejendomme der skal pålignes et bidrag.
 
Pålæg af bidragspligt i andre kommuner
Det skal her nævnes og bemærkes, at pålæg af bidrag i bl.a. Jyllinge Nordmarks kystsikring er baseret på beboelsernes sokkelkote og adgangsvejes kote:
”Der er to kriterier for udpegelse af ejendomme, som kan blive pålagt at bidrage til finansiering:
  1. Ejendomme, hvorpå sokkelkoten på beboelsesbygninger er lavere end sikringskoten. *)
  2. Ejendomme, hvis adgangsvej ligger lavere end sikringskoten.
Ejendomme, der er omfattet af nr. 1, skal betale 2 parter, mens ejendomme omfattet af nr. 2 skal betale 1 part. Et kort over hvilke ejendomme, der skal betale hvad, er sammen med de opdaterede vedtægter vedlagt afgørelsen i bilag C.”
*) Der refereres i afgørelsen til vedtægterne, hvoraf det i § 2 fremgår, at anlægget beskytter mod oversvømmelser som følge af højvande i Roskilde Fjord op til sokkelkote 2,40 DVR90”. ( Se NMK-451-00004 af 4. maj 2017, side 9-10).
 
Bidrags størrelse i relation til værdien af beskyttelse og anden fordel
Det er ikke lovmedholdeligt (se Note 5), at pålagte bidrag øst for Strandvejen afviger fra at afspejle den beskyttelse eller anden fordel, som den enkelte grundejer opnår. Der vil være grundejere som opnår en direkte beskyttelse af et 2,0 m dige, mens en meget stor andel af grundejerne øst for Strandvejen er beliggende højere end en 1000-års hændelse (højere end kote 2,8 m), især i område 3. Grundejere vest for Strandvejen beliggende i kote 2,8 og mere vil ikke blive pålagt bidragspligt til deres dige på 2,8 m.
Kommunen begår økonomisk forskelsbehandling af borgere, baseret på adressen, nærmere bestemt hvorvidt adressen er vest eller øst for Strandvejen. Kommunens grundejere bliver pålagt bidragspligt efter forskellige principper. Det er et overgreb på borgere, der findes uacceptabelt.
Det er indlysende, at direkte beskyttede beboelser vil opnå en økonomisk værdistigning (jf. Note 3), når de får en mindre risiko for oversvømmelse. Det gør sig ikke gældende for beboelser beliggende over foranstaltningens beskyttelsesniveau. Alligevel differentierer kommunen ikke nogen beboelsers bidrag i den henseende.
Det gøres gældende, at bidragsstørrelse ikke afspejler værdien af beskyttelsen eller anden fordel øst for Strandvejen.
 
Foranstaltningens sammensætning
Som det fremgår af Forslag til kystsikringsløsninger og af det i indstillingen anbefalede (Byrådsmøde februar 2018, referat), er foranstaltningen sammensat af forskellige diger og sluser/højvandslukker. Der er i den sammenhæng afgørelser, der er relevant:
 
”Det følger imidlertid ikke af kystbeskyttelsesloven, at man som grundejer skal være med til at betale til et helt kystbeskyttelsesprojekt, såfremt kystbeskyttelsesprojektet består af forskellige delelementer i form af forskellige diger og sluser, der beskytter forskellige områder.” (Se NMK-451-00004, side 29).
”Miljø- og Fødevareklagenævnet skal endvidere bemærke, at kommunen, når den skal pålægge bidrag, må forholde sig til, hvorledes det konkrete kystbeskyttelsesprojekt er sammensat. Kommunen må holde sig for øje, at det ikke følger af loven, at man som grundejer skal være med til at betale til et helt kystbeskyttelsesprojekt, blot fordi det kystteknisk hænger sammen.” (Se NMK-451-00008 af 7. juni 2017, afsnit 9.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af sagens klagepunkter, under Højen Fyr).
”Såfremt et samlet kystbeskyttelsesprojekt, som det i sagen omhandlede, eksempelvis består af forskellige delelementer, skal kommunen i overensstemmelse med kystbeskyttelseslovens bestemmelser sikre, at kun de ejendomme, der beskyttes eller opnår anden fordel af et projekt, bidrager hertil. Dette forudsætter en konkret vurdering af hvert enkelt kystbeskyttelsesprojekt og af beliggenheden af de beskyttede ejendomme.” (Se NMK-451-00008, 9.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af sagens klagepunkter, under Højen Fyr).
 
Det skal her bemærkes, at indstillingen (Byrådsmøde februar 2018, referat) deler foranstaltningen øst for Strandvejen op i 3 områder.
Område 1, hvor kommunen som grundejer af dette fredede område afholder udgift for et overflødigt højvandslukke og et tværdige, som på ingen måde vil beskytte eller give det fredede område ”anden fordel”.
Syd herfor opdeles foranstaltningen i område 2 og område 3, bestemt af hvilken type dige der er tale om (klitdige eller landdige). Der tages ikke udgangspunkt i den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme. Tværtimod vil bidrag til et tværdige pålægges grundejere uden beskyttelse af diget, mens grundejere der opnår en beskyttelse af tværdiget ikke pålægges noget bidrag til tværdiget.
Hele bidragsfordelingen øst for Strandvejen forholder sig på ingen måde til den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor risikoen varierer indbyrdes mellem lokaliteterne.
 
Det gøres gældende, at det ikke er lovmedholdeligt, når kommunen undlader at forholde sig til den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor risikoen varierer indbyrdes mellem lokaliteterne.
Det gøres gældende, at er formålet at fordele omkostninger på flere bidragsydere, så det bliver ”nemmere” at finansiere foranstaltningen, så er det ikke lovmedholdeligt (se Note 6).
 
Vi siger, at var alle områders pålæg af bidragspligt øst for Strandvejen ens med vest for Strandvejen, altså alene bidragspligt til ejendomme som beskyttes mod en oversvømmelse (sokkelkote lavere end sikringskote), så var ingen interesseret i at strækningen Ventegodtsvej – Birkelyngen skulle inkluderes og være en del af foranstaltningen, det med et unødvendigt 1350 meter langt landdige. Det i og med der ikke vil være dækning for udgifter til dette landdige fra grundejere på strækningen.
Det er så grundejere med en sokkelkote under 2,0 m, beliggende nord og syd for strækningen Ventegodtsvej – Birkelyngen, som pålægges bidragspligt for landdiget på strækningen Ventegodtsvej – Birkelyngen, et landdige som der reelt ikke er gavn af. Det vil være meget billigere for sidst omtalte grundejere at undlade det 1350 m lange landdige Ventegodtsvej – Birkelyngen, og i stedet etablere et kort tværdige, f.eks. som 30 m tværdige, linjeføring, syd for Birkelyngen. Undlades det 1350 m lange landdige ikke vil det være en ren underskudsforretning for sidstnævnte grundejere.
 
Grundejerforeninger og bidrag til foranstaltninger
Indstillingen (Byrådsmøde februar 2018, referat) oplyser, at bestyrelserne i grundejerforeningerne langs med kysten har udtrykt ønske om, at der betales solidarisk for kystbeskyttelsen. Det synes ikke at være i overensstemmelse med virkeligheden.
For det første kan grundejerforeninger ikke pålægge medlemmerne udgifter der mangler juridisk belæg. Grundejerforeninger kan ikke pålægge, de kan alene henstille til grundejere.
For det andet har grundejerforeninger bedt om en opdeling af omkostningerne, så alene de arbejder der udføres ud for de enkelte grundejerforeninger langs kysten, fordeles til den grundejerforening hvor arbejdet udføres.
Repræsentanter for kystgrundejerne har til kommunen fremsendt to ønsker til fordeling af udgifter til kystsikring, beskrevet i Notat, fordeling af udgifter: 
  • Omkostningerne fordeles således, at alene de arbejder der udføres ud for de enkelte kystgrundejerforeninger langs kysten, fordeles til den kystgrundejerforening hvor arbejdet udføres.
  • Såfremt der skal ske en fordeling af omkostninger til kystsikring mellem kystgrundejerne og kommunen, skal omkostningerne som sikrer baglandet pålægges kommunen. Omkostninger til kystsikring langs kysten fordeles mellem kystgrundejerne og kommunen. Argumentationen for fordelingen er, at kystområdet også bruges af beboere i baglandet.  

I Notat, fordeling af udgifter af 5. december 2017 har kommunen en udgiftsmodel der ”til fulde tager højde for det første ønske om, at omkostningerne opdeles så de arbejder der udføres ud for de enkelte kystgrundejerforeninger langs kysten, fordeles til ejendommene inden for den kystgrundejerforening, hvor arbejdet udføres”. Alligevel fordeles omkostninger til kystsikring i henhold til kommunens områdeopdeling, ikke indenfor hver grundejerforening som ønsket og meddelt i Notat, fordeling af udgifter.

Der er tre grundejerforeninger i område 3:

  • SSG, Ventegodtsvej til og med Østre Grænsevej (i størrelsesordenen 80 grundejere)
  • JSG, fra Østre Grænsevej til og med Birkelyngen (i størrelsesordenen 320 grundejere)
  • SJSG, fra Birkelyngen til Skensved Å (i størrelsesordenen 150 grundejere)

Der er vidt forskellige omkostninger pr. meter foranstaltning i område 3.

  1. Tværdiget (fra klitdiget til Ventegodtsvej): terrænet er under kote 1,0 for mere end 2/3 af tværdigets længde, se Koter ved Plantagevej.
  2. Landdiget fra Ventegodtsvej til Østre Grænsevej: terrænet er ligeledes under kote 1,0 for hele strækningens længde, se Koter 2,0 m område 3.
  3. Landdiget fra Østre Grænsevej til Birkelyngen: terrænet er stort set over kote 1,5 for hele strækningens længde se Koter 2,0 m område 3.
  4. Landdiget og tværdiget syd for Birkelyngen er terrænet under kote 1,0 for stort set hele strækningens længde, se Koter SJSG. Dertil kommer, at det er et svært tilgængeligt område hvor dele af diger og et påtænkt højvandslukke skal etableres, sidstnævnte nærmest ”off-shore” i lagunen.
Det er naturligvis mere omkostningsfuldt, jo højere et dige bliver, og højvandslukker er særligt dyre.
Område 3’s samlede foranstaltninger er prissat til i alt kr. 2.723.000 (højvandslukke kr.1.410.000 og landdige kr. 1.213.000 samt ”Køge-dige” kr. 100.000), (se Forslag til kystsikringsløsninger, side 49, tabel 7.3). Det kan udledes, at foranstaltninger syd for Birkelyngen klart er den dyreste del (alene tværdige + ”køge-dige” beløber sig til kr. 1.510.000 - og det er uden prisen for landdiget fra Birkelyngen til højvandslukket). Alene det udgør over halvdelen af omkostninger i område 3.
I indstillingen (Byrådsmøde februar 2018, referat) er område 3’s foranstaltninger prissat til kr. 1.918.000 (højvandslukke kr. 705.000 og hævning af Strandstien mv. kr. 1.213.000). 
Det er åbenlyst, at JSG grundejere kommer til at betale til SSG’s og SJSG’s foranstaltninger, i og med JSG grundejere udgør flertallet af samtlige grundejere i område 3 og foranstaltningerne i A., B. og D. er klart dyrere at etablere, end foranstaltningen i C.
Kommunen skal, når den pålægger bidrag, forholde sig til, hvorledes det konkrete kystbeskyttelsesprojekt er sammensat, jf. (NMK-451-00004, side 29 og NMK-451-00008). Det gør kommunen netop ikke, når kommunen slår omkostninger til samtlige foranstaltninger i område 3 sammen, og ydermere pålægger ens bidragssats for disse omkostninger på alle grundejere i område 3.
Det gøres gældende, at kommunens bidragsfordeling og størrelse ikke forholder sig til, hvorledes det konkrete kystbeskyttelsesprojekt er sammensat.
 
JSG tilslutningsbetingelser
Såfremt der kystsikres i henhold til kystsikringslovens bestemmelser har JSG tilsluttet sig til anbefalingen om en kystsikring med en kote højde på 2 meter i lighed med de andre grundejerforeningers beslutning.
Med JSG brev af 19. januar meddeler JSG kommunen:
  • Det er et krav fra JSG at der er en fordelingsnøgle til kystsikringsudgifter, der er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og som derfor også følger det omkostningsniveau til oversvømmelsessikring, der er begrænset til JSG området
  • JSG delen af område 3 vil den anbefalede kystsikring, såfremt der kystsikres, være en hævning af stien. Derfor har vi hidtil ment - uden dige/klit - intet lag! JSG kan dog ikke støtte oprettelsen af et klitlag med tilhørende bestemmelser og heraf følgende bureaukrati
  • Såfremt der kystsikres i henhold til kystsikringslovens bestemmelser har JSG tilsluttet sig til anbefalingen om en kystsikring med en kote højde på 2 meter i lighed med de andre grundejerforeningers beslutning
Det gøres gældende, at grundejerforeningen JSG betinger sig kystsikring og bidragsfordeling til samme skal være i henhold til gældende kystsikringslovs bestemmelser.
Det gøres gældende, at grundejerforeningen JSG frasiger sig deltagelse i et klitlag.
 
Vedligehold af foranstaltninger
Kommunen vil oprette et klitlag, der skal stå for vedligehold af foranstaltningerne. Modsat etableringen er vedligeholdsudgifter ikke opdelt i de tre områder (område 1, 2 og 3), men derimod er de tre områder samlet til én gruppe. Med andre ord, alle ejere af fast ejendom øst for Strandvejen skal bidrage til det samlede vedligehold af foranstaltninger øst for Strandvejen. Det er i strid med en tidligere afgørelse:
”Under henvisning til den ovennævnte hjemvisning af spørgsmålet om fordeling af anlægsudgifter skal Transportministeriet dog bemærke, at ministeriet finder, at fordelingen af vedligeholdelsesudgifter bør være den samme som fordelingen af anlægsudgifter.”
(Se Afgørelse Gl. Skagen, afsnit 2.4. Transportministeriets afgørelse fra 2009).
 
Henset der vil være store udgifter med vedligehold af klitdiger og højvandslukker, mens landdiger på indersiden af lagunen ingen vedligeholdsomkostninger har (praktisk talt), afspejler fordelingen af bidrag til vedligehold ikke områdernes egne udgifter. Det er et (økonomisk) overgreb på område 3’s ejere af fast ejendom øst for Strandvejen.
Det gøres gældende, at kommunens pålagte udgifter til vedligehold ikke afspejler områders reelle udgifter til samme.
Det gøres gældende, at kommunens områdeopdeling til etablering af foranstaltninger respektive til vedligehold af foranstaltninger, i strid med tidligere afgørelse fra Transportministeriet, er forskellig, og økonomisk til skade for et område.
 
JS-kystsikrings forslag
Vi siger, at der findes løsninger som vil respektere naturen langt bedre end kommunens anbefalede løsninger til foranstaltninger.
Vi siger, at der i den konkrete sag ikke er tale om en sådan ”anden fordel” for de af kommunen påtænkte bidragspligtige ejendomme, der kan betinge, at den af kommunen indstillede og af Byrådet tiltrådte bidragsforpligtelse kan opretholdes.
Det hverken mht. samme bidragsforpligtigelse for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor den konkrete oversvømmelsesrisiko varierer indbyrdes mellem lokaliteterne eller bidragsforpligtelser afledt af forskellige kriterier, hvor forskellene i kriterierne alene er bestemt af en geografisk opdeling (øst og vest for Strandvejen).
 
Vi har følgende forslag til krav for en kystsikring i Solrød:
  • Projektet skal analysere risici for, og sikre mod, kombinerede hændelser.
  • Der skal alene etableres foranstaltninger, hvor der er en reel oversvømmelsestrussel af beboelser.
  • Der skal alene etableres foranstaltninger, hvor omkostninger til foranstaltninger står mål med værdien af det, der søges beskyttet.
  • Foranstaltninger skal respekterer fredede område, når der findes alternative foranstaltninger udenfor de fredede områder.
  • Kriterier for pålæg af bidrag skal fastsættes efter en simpel model, som hviler på objektive konstaterbare forhold.
  • Kriterier for pålæg af bidrag skal basere sig på forhold, der reelt har en værdi for de bidragspligtige (baseret på nytteprincippet).
  • Bidrag til vedligehold skal afspejle de reelle omkostninger til vedligehold, opdelt i områder der har forskellige foranstaltninger.
 
Vi har følgende løsningsforslag til en kystsikring øst og vest for Strandvejen i Solrød, og finder nedenstående løsninger kan tilgodese ovennævnte kravsforslag:
 
For område 1: Ingen foranstaltninger og ingen bidrag.
For område 2: Tværdige syd for Karlstrup Mosebæk fra 2,0 m kurven til klitterne, herfra klitdige frem til Natura 2000 området (inklusiv skotter og højvandslukke) og herfra et tværdige nord for Natura 2000 området ind til Ventegodtsvej (eller så tæt på Natura 2000 grænsen som muligt). Højvandslukket ved Solrød Bæk suppleres med nødvendige foranstaltninger til håndtering af kombinerede hændelser. Etablering og vedligehold af ovennævnte pålægges ejere af fast ejendom mellem Karlstrup Mosebæk og Ventegodtsvej øst for Strandvejen, efter lovens ordlyd og formål, at de tildelte bidrag afspejler den beskyttelse eller anden fordel, som grundejeren opnår, jf. § 9 a, stk. 1.
For område 3: Tværdige fra 2,0 m kurven ved Strandengen til Strandstien, landdige fra nævnte tværdige til Skensved Å og tværdige nord for Skensved Å ind til Strandvejen. Etablering og vedligehold af ovennævnte pålægges ejere af fast ejendom syd for Birkelyngen og øst for Strandvejen, efter lovens ordlyd og formål, at de tildelte bidrag afspejler den beskyttelse eller anden fordel, som grundejeren opnår, jf. § 9 a, stk. 1.
For område 4: Foranstaltning som oplyst, suppleret med foranstaltninger ved de 4 vandløb til håndtering af kombinerede hændelser. Etablering og vedligehold af ovennævnte pålægges ejere af fast ejendom vest for Strandvejen, efter lovens ordlyd og formål, at de tildelte bidrag afspejler den beskyttelse eller anden fordel, som grundejeren opnår, jf. § 9 a, stk. 1.
Note 1: Hvorvidt der skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger eller ej, herunder om en sag skal fremmes eller ej, bestemmes af et skøn. Skønnet vil dog ikke være fuldstændigt frit, idet det kan udledes af forarbejderne til Kystbeskyttelsesloven, at det i skønsudøvelsen skal indgå hvorvidt Kystdirektoratet har vurderet der er behov for en kystbeskyttelse, eller om tilkendegivelserne fra de hørte grundejere klart viser, at der er den fornødne opbakning til projektets gennemførelse.
 
”Beskyttelsesbehovet ligger ligeledes til grund for den risikovurdering, der adresseres i lovbemærkningerne til kystbeskyttelsesloven. Bemærkningerne om risiko indenfor en årrække på 20–25 år er møntet på vurderingen af, om der er en sådan erosionsrisiko, at Kystdirektoratet bør meddele tilladelse til en ansøgning om erosionsbeskyttelse. Måden at vurdere risiko på kan også anvendes vejledende, når bidragsforpligtelsen for de enkelte ejendomme skal fastlægges, idet der er tale om, at det samme krav om ”nytte” ligger til grund for begge behovsvurderinger.” (Se NMK-451-00008, afsnit 9.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af sagens klagepunkter).
 
”Bidragsvurderingen kan med andre ord med fordel tage udgangspunkt i – og bør derfor kunne vise – en vis aktualitet i den erosionsrisiko, som den pågældende ejendom er udsat for. Risikovurderingen giver derfor kommunerne et redskab, der kan hjælpe i afvejningen af, hvor langt ind i landet, det er meningsfyldt at pålægge grundejerne bidragspligt. Udgangspunktet er herefter, at såfremt en ejendom ikke er i erosionsrisiko indenfor en periode på 20–25 år, skal der noget særligt til for at kunne pålægge bidrag. (samme sted).” (Se NMK-451-00008, afsnit 9.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af sagens klagepunkter).
Det er lig redskabet oversvømmelsesrisikoen (f.eks. indenfor 50 år eller sokkelkoten ift. sikringsniveau af foranstaltningen) giver kommunerne et redskab, der kan hjælpe i afvejningen af, hvilke ejendomme, det er meningsfyldt at pålægge bidragspligt. Udgangspunktet er herefter, at såfremt en ejendom ikke er i øversvømmelsessrisiko indenfor en periode på50 år eller sokkelkoten er over sikringsniveauet af foranstaltningen, skal der noget særligt til for at kunne pålægge bidrag.
 
(Jf. Solrød Kommunes Juridisk notat, side 2: ”Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt den linje, at udtrykket i kystbeskyttelseslovens § 9a ”… pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt…”, skal fortolkes således, at bidraget skal fordeles i forhold til ejendommenes behov for kystbeskyttelse, dvs. oversvømmelsesrisiko og omfang. Der er ikke noget nyt i dette, men der er nok tale om en lidt skærpet konkret vurdering af nytten for den enkelte ejendom. Kommunen har fortsat et vidt skøn, men nævnet efterprøver, om der er grundlag for kommunens bidragsfordeling, når den sammenholdes med de foreliggende oplysninger om den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor risikoen f.eks. varierer indbyrdes mellem lokaliteterne.”).
 
Note 2: Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt den linje, at udtrykket i kystbeskyttelseslovens § 9 a ”…kan… pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt…”, skal fortolkes således, at bidraget skal fordeles i forhold til ejendommenes behov for kystbeskyttelse, dvs. oversvømmelsesrisiko og omfang. Der er tale om en skærpet konkret vurdering af nytten for den enkelte ejendom.
Kommunen har fortsat et vidt skøn, men nævnet efterprøver om der er grundlag for kommunens bidragsfordeling, når den sammenholdes med de foreliggende oplysninger om den konkrete oversvømmelsesrisiko for enkeltejendomme eller grupper af ejendomme beliggende på lokaliteter, hvor risikoen f.eks. varierer indbyrdes mellem lokaliteterne.
 
”Miljø- og Fødevareklagenævnet fortolker loven således, at det klare udgangspunkt for bidragsfordelingen er, at der skal kunne dokumenteres en reel risiko for de bidragspålagte ejendomme, som afføder et behov for beskyttelse. Dokumentationskravet er løftet, når der er risiko for erosion på en bidragspålagt ejendom indenfor 20–25 år.” (Se NMK-451-00008, afsnit 9.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af sagens klagepunkter).
Det skal bemærkes, at dokumentationskravet, når der er risiko for oversvømmelse på en bidragspålagt ejendom, er indenfor 50 år (i 2017).
 
Ejerne af de direkte beskyttede ejendomme er den kreds, det primært kan være tale om at pålægge bidragspligt. Det er direkte beskyttede lavtliggende ejendomme, som uden digebeskyttelse vil blive oversvømmede ved høj vandstand i havet (stormflod).
 
Note 3: Da ”anden fordel” af en kystbeskyttelsesforanstaltning ofte vil ramme en meget vid og ubestemt andel af ejendomme, må kommunen, såfremt den vil pålægge andre ejendomme end de direkte risikoramte ejendomme bidragspligt, kunne sandsynliggøre, at netop disse ejendomme – frem for alle andre – opnår en fordel ved et projekt. Dette kan kommunen gøre ved eksempelvis at sandsynliggøre en økonomisk værdistigning for disse sidstnævnte ejendomme. (Se NMK-451-00008, afsnit 9.2. Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering af sagens klagepunkter).
 
Note 4: En nærliggende strand i velplejet stand kan i kraft af dens rekreative værdi være af direkte økonomisk værdi for ejendomme, der ikke som sådan er truet fra havet. Betragtningen om en strands økonomiske betydning for ejendomme, der ikke er truet fra havet, kan imidlertid føres videre derhen, at kredsen af ejendomme, der har en sådan interesse i stranden, er meget vid og ubestemt. Dette fører til, at der kan være begrundelse for, at primærkommunen bidrager til strandens beskyttelse og bevaring (se NMK-451-00004, side 25).
 
Note 5: Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det er væsentligt og i overensstemmelse med lovens ordlyd og formål, at det tildelte bidrag afspejler den beskyttelse eller anden fordel, som grundejeren opnår, jf. § 9 a, stk. 1. (NMK-451-00008)
 
Note 6: Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at det ikke er et sagligt hensyn efter kystbeskyttelsesloven, at det bliver ”nemmere” at finansiere kystsikring, hvis flere bidragsydere er med. Det er hverken et hensyn eller et formål i loven, at grundejere ved de danske kyster kollektivt skal bære de økonomiske omkostninger forbundet med kystbeskyttelse. Det er en mulighed, såfremt kommunen ønsker at minimere bidragsbeløbet for de enkelte udsatte grundejere, at kommunen selv går ind og bidrage til projektet i stedet for at vælte den økonomiske byrde over på grundejere, hvis ejendomme hverken har eller må antages indenfor en 25-årig periode at få fordel af den planlagte kystbeskyttelse. (NMK-451-00008)
 
 
Design By Primer Themes