Der blev flyttet en del sand den 4-1-2017. Stormfloden nåede dog ikke så højt op.Hvad er fakta, og hvilke forudsigelser ligger til grund for kommunen ønsker kystsikring?
Hvad yder en kystsikring
Det er vigtigt at gøre sig helt klart, hvad man opnår ved at etablere en kystsikring, for man opnår ikke en forsikring mod oversvømmelse.
Et dige kan tilbageholde vand til sit såkaldte sikringsniveau, det er det. Overskrider højvandet sikringsniveauet for diget, så oversvømmes man alligevel.
Derfor kan man med en kystsikring alene opnå en reduktion af risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet.
Når man kun får en begrænset beskyttelse, så bliver det vigtigt at afveje omkostning op mod fordel (cost/benefit).
Ellers kan det ende med man betaler meget dyrt for en begrænset fordel. Eller betaler for noget, som man reelt slet ingen fordel vil få deraf.
Etablering af kystbeskyttelse skal iht. loven vurderes ud fra risikobetragtninger for området. Kommunen har til det formål udarbejdet og vedtaget risikostyringsplanen. Nedenfor gennemgås baggrunde og data, som knytter sig til planen.
Grundlag for risikostyringsplan
EU har udarbejdet et oversvømmelsesdirektiv, kaldet EU’s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF). Direktivet sigter mod oversvømmelser, der har karakter af nationale katastrofer med væsentlige skadelige konsekvenser for et stort antal mennesker. Det er altså de helt store katastrofer, direktivet er påtænkt at blive brugt til.
Direktivet pålægger medlemslandene at udpege oversvømmelsestruede områder og udarbejde risikostyringsplaner. Det har medført, at den danske stat bl.a. har udpeget området omkring Køge Bugt som oversvømmelsestruet.
Solrød Kommune har efterfølgende udarbejdet risikostyringsplanen for sit eget område. Byrådet vedtog risikostyringsplanen i 2015.
Det er risikostyringsplanen som er grundlaget for kommunen nu ønsker kystsikring.
Begrænsninger i planen
I risikostyringsplanen er der alene risiko for oversvømmelser med havvand fra Køge Bugt (en stormflod), der tages hensyn til.
Kommunen forventer ikke der kan ske såkaldte kombinerede hændelser. Det kan f.eks. være tøbrud, længere tids forudgående nedbør og pludselig kraftig nedbør (skybrud), som er sammenfaldende med ekstreme hændelser fra havet.
Vi siger, det er problematisk. Specielt afstrømningen fra å og bække vil kunne medføre en alvorlig trussel for oversvømmelse ved kombinerede hændelser under en stormflod. Truslen er skabt, fordi man lukker for afstrømningen fra å og bække under stormfloder. Der ophobes derfor vand i å og bække, som skal håndteres for at undgå oversvømmelse bag en kystsikring fra å og bække.
Der er én å og 3 bække i Solrød som skal lukkes ved stormflod, så opgaven med håndtering af afstrømningen er stor.
Andre kommuner er opmærksomme på denne trussel, se f.eks. om nødpumpestationen ved Ishøj Havn HER.
Det kan være overvældende mængder vand, som skal håndteres i Solrød. Til sammenligning kan nødpumpestationen ved Ishøj Havn pumpe 14,4 millioner liter vand i timen. Nødpumpestationen skal kun håndtere vandtilstrømning fra én å.
Besluttet sikringsniveau
Solrød Kommune har ifølge risikostyringsplanen besluttet følgende:
Infrastruktur, institutioner og redningsveje sikres mod en stormflod med havvandspejlstigning på 2,80 meter svarende til en 1000 års hændelsen i 2012.
Det betyder, at:
- Strandvejen og områder vest for denne sikres mod 1000 års hændelsen
- Sikringsniveauet langs kysten er minimum 100 års hændelsen (2012)
Hvor meget højvande og hvor tit sker det
Stormfloder optræder uforudsigeligt og med forskellige højvandsniveauer (vandstande).
Der opereres derfor med sandsynligheden for hvor tit der optræder en given vandstand. Sandsynligheden er udtrykt i hvor mange år der statistisk set er mellem to højvande med ens vandstand.
Man taler om 100-års og 1000-års hændelser. Det er hændelser, der typisk sker med 100 års mellemrum og med 1.000 års mellemrum (typisk = statistisk set).
Ifølge risikostyringsplanen er en højvandstand på 1,54 m i Køge Bugt en 100-års hændelse og 2,8 m en 1000-års hændelse (beregnet ud fra havvandsniveauet i 2012).
Klimaændringer og havvandsniveauer
Ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) vil klimaændringer medføre, at vi får mildere vintre, varmere somre, højere havvandstand, mere nedbør og mere blæst.
Ifølge risikostyringsplanen viser beregninger, at forventede vandstande i Køge Bugt er 24 cm højere i år 2050 og 67 cm højere i år 2100, end i 2012 (altså 38 år og 88 år efter 2012).
Ifølge 5. IPCC-rapport (AR5 Report) vil havvandsstigningen i det 21. århundrede (altså fra 2000 til 2100) være omkring 1/2 meter.
Historiske havvandsniveauer
Havvandsniveauet er faktuelt steget knap 16 cm i det 20. århundrede (fra1900 til 2000), registreret ud fra tidevandsmålinger.
Vi kan til orientering også oplyse, at 38 år og 88 år før 2012 (altså i 1974 og 1924) var havvandsniveauet ud fra tidevandsmålinger registreret henholdsvis 10 cm og 19 cm lavere, end i 2012.
Ud fra tidevandsmålinger og sattelitmålinger er den registrerede havvandsstigning 0,3 cm pr. år i gennemsnit de sidste 25 år (1988-2013).
De registrerede målinger har alle NASA som kilde.
(Med en stigningstakt på 0,3 cm pr. år vil det svare til et havvandsniveau, der er blevet 11,4 cm højere i år 2050 og 26,4 cm højere i år 2100, end i år 2012.)
Usikkerheder
Den store usikkerhed omkring spørgsmålet, hvorvidt havvandsstigningen vil accelerere og i givet fald hvor meget i de kommende år, det skyldes stort set de manglende processer i iskappemodelleringerne, som man endnu ikke helt forstår eller kan modellere. For det meste drejer det sig om kælvende gletsjere og ishylder.
De fremtidige drivhusgasemissioner og polernes temperaturer er også omgærdet af stor usikkerhed.
Forudsigelser
I risikostyringsplanen forudsiges hvad en 100-års hændelse er i 2050 og i 2100, respektive 178 cm og 221 cm.
Det synes at være en beregning, hvor de i risikostyringsplanen forventede vandstandsstigninger på 24 cm i år 2050 og 67 cm i år 2100 tillægges 100-års hændelsen (i 2012 på 154 cm).
Der er ikke oplyst hvad 1.000-års hændelsen forudsiges at blive i 2050 og i 2100.
Hvis vi foretager samme beregning for 1.000-års hændelsen, vil forudsagte 100-års og 1.000-års hændelserne blive:
|
Hændelse\År |
2012 |
2050 |
2100 |
|
100-års |
1,54 m |
1,78 m |
2,21 m |
|
1.000-års |
2,80 m |
3,04 m |
3,47 m |
Landhævninger
På Kystdirektoratets Landbevægelser i Danmark i figur 4 kan det aflæses, at Solrød har en generel landhævning på 1,3 mm pr. år.
På Kystdirektoratets Landbevægelser i Danmark i figur 8 kan den lokale hævning for Solrød Strand aflæses til 0,5 mm pr. år. Den lokale hævning/sænkning skyldes, at mens landoverfladen generelt hæver sig på Sjælland så bølger landoverfladen op og ned på Sjælland helt lokalt, og bølgerne medfører de lokale hævnings/sænknings forhold (som er ud over de generelle landhævninger).
Den generelle og lokale hævning giver tilsammen den totale hævning. For Solrød Strand ialt +1,8 mm pr. år.
Med den hævningstakt vil Solrød Strand befinde sig 6,8 cm højere i 2050 og 15,8 cm højere i 2100.
Effektiv forventet vandstand
Den samlede effekt af forudsagte vandstigninger og landhævninger, altså hvor meget vandet forventes at være steget i forhold til Solrød Strand i år 2050 og 2100, er 17 cm og 51 cm. De effektive forudsagte 100-års og 1.000-års hændelserne bliver så:
|
Hændelse\År |
2012 |
2050 |
2100 |
|
100-års |
1,54 m |
1,71 m |
2,05 m |
|
1.000-års |
2,80 m |
2,97 m |
3,31 m |
Det kan konstateres, at man skal mere end 75 år frem i tid, før en 100-års hændelse vil være mere end en vandstand på 2,00 m i Køge Bugt, for Solrød Strands vedkommende.
Forudsigelser versus virkeligheden
Forudsigelsen: I risikostyringsplanen forudsiges i 2015 (side 20): Ved en 100 års hændelse i dag vil vandstanden i Køge Bugt være 154 cm. Oversvømmelsen ses især i den sydlige del af kommunens kyststrækning og op langs Skensved Å, Solrød Bæk og Karlstrup Mosebæk.
I alt 85 boliger bliver påvirkede. Den totale økonomiske skade er på kr. 16.365.394, hvoraf bygningsskade udgør langt den største del: kr. 15.085.798. Resten er skade på indbo og infrastruktur.
Virkeligheden: Den 4. januar 2017 kom stormfloden AfterUrd til Solrød, det med en vandstand i Køge Bugt på 164 cm (kilde: DMI).
Der blev ikke foretaget nogen beskyttelsesforanstaltninger af beredskabet syd for Ventegodtsvej, så den sydlige del af kommunens kyststrækning og op langs Skensved Å lå ubeskyttet hen. AfterUrd forårsagede hverken oversvømmelser af beboelser eller økonomiske skader i dette område.
Nord for Ventegodtsvej lukkede beredskabet Solrød Bæk og Karlstrup Mosebæk med sand ved udløbene til Køge Bugt, samt pumpede under stormfloden det ophobende vand i bækkene over sandlukningerne. Heller ikke nord for Ventegodtsvej forårsagede AfterUrd hverken oversvømmelser af beboelser eller økonomiske skader.
Det kan konstateres, at Solrød ikke er oversvømmelsestruet af en 100-års hændelse, mindst.
Det kan også konstateres, at forudsigelser i risikostyringsplanen ikke stemmer overens med virkeligheden, end ikke tilnærmelsesvis. Spørgsmålene er hvor fejl i risikostyringsplanen er begået, og om risikostyringsplanen overhovedet kan bruges som grundlag for store investeringer i kystsikring.
Konklusion
Forudsigelser for havvandsstigninger, fremtidige drivhusgasemissioner og polernes temperaturer er for nuværende forbundet med så store usikkerheder, at man reelt ikke kan foretage realistiske cost/benefit beregninger for kystsikring i Solrød.
De beregnede oversvømmelser og opgjorte økonomiske skader i risikostyringsplanen er dokumenteret ukorrekte og overdrevne. En betydende større stormflod, end hvad der ligger til grund for beregningerne for oversvømmelser og økonomiske skader i risikostyringsplanen, viste sig ikke at give nogen oversvømmelser og økonomiske skader overhovedet.
Det er ved AfterUrd dokumenteret, at ingen i Solrød er alvorligt oversvømmelsestruet af en 100-års hændelse. Solrød har med en meget begrænset beredskabsindsats klaret en stormflod, som på tidspunktet var 10 cm højere end en 100-års hændelse. En 1,64 m stormflod vil med forudsigelserne først være en 100-års hændelse om tidligst 25 år. Der er således god tid, før det vil være nødvendigt med tiltag for at bevare et sikringsniveau svarende til en 100-års hændelse i Solrød.
Alt taler for, at der er meget mere præcis viden om klimaforandringer, havvandsstigninger og andre relaterede forhold i øvrigt på vej.
Ligeledes vil de virkelige forhold over en årrække på mindst 20 år kunne holdes op mod de forudsagte forhold, så det kan vurderes om forudsigelserne har reel hold i virkeligheden og om forudsigelserne er troværdige eller ej.
Den såkaldte grønne omstilling er begyndt at tage fart, vi ved endnu ikke hvad tempoet og effekten af den grønne omstilling vil blive.
Meget taler for det betaler sig at afvente en mere præcis viden, før man foretager større investeringer i kystsikring. Det i særdeleshed på strækninger, hvor der ikke findes en alvorlig oversvømmelsestrussel.