Er der forskel på digernes sikringsniveau øst for Strandvejen?
Vi siger
Naturen/et landdige vest for lagunen vil yde den samme beskyttelse mod en given stormflod som et klitdige, også selv om naturen/landdiget er lavere end klitdiget.
Det skyldes at naturen/landdiget ligger beskyttet bag Staunings Ø og Ølsemagle Revle, hvilket har flere gavnlige virkninger.
For-dige effekt
Staunings Ø og Ølsemagle Revle virker som en slags ”for-dige”, som holder vandstanden i lagunen lavere under en stormflod. Som nævnt på siden ’Højdekurver’ var der med stormfloden AfterUrd et 1,64 m højvande i Køge Bugt, som medførte et højvande på 1,25 m i lagunen. Der var altså i størrelsesordenen 0,4 m (39 cm) forskel på højvandet i Køge Bugt og i lagunen Note 1. Det skyldes at vandet ikke kan nå at strømme ind i lagunen i det korte tidsrum vandet vil være højest i Køge Bugt under en stormflod. Indstrømningsarealet i lagunegabet mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle er relativt set lille i forhold til den mængde vand der skal til for at fylde lagunen op. Det medfører en betydende forskel på hvilken højde vandet når i lagunen i forhold til i Køge Bugt.
Bølgebryder effekt
Staunings Ø og Ølsemagle Revle virker også som bølgebrydere for den eksisterende natur og et landdige. Den bølgepåvirkning klitterne/klitdiget nord for Ventegodtsvej udsættes for under en stormflod vil ikke være til stede i lagunen Note 2. Naturen og landdiget vil derfor ikke blive udsat for bølger og deraf følgende erosion/nedbrydning af lagunebredden, Strandstien og andet. Det har man i øvrigt ved selvsyn kunnet konstatere efter de stormfloder, som har fundet sted de sidste mange år.
Ydermere dæmper vegetationen i lagunen de eventuelle krusninger på vandet der måtte opstå som følge af vind henover den korte strækning lagunen udgør (sammenlignet med strækningerne over åbent hav).
Fremtidig effekt
Der er grundet strømforholdene i Køge Bugt naturlig tilførsel af sand til Solrøds kyststrækning Note 3. Denne tilførsel medfører en betydende tilvækst på Staunings Ø og Ølsemagle Revle, både i højde og bredde.
Staunings Ø opstod faktisk først i 1930’erne, som en ø, deraf navnet. Før da var der hav. Siden er øens nordlige ende blevet landfast med kyststrækningen, og har altså på små 90 år nået den højde og bredde vi kender i dag. Vi kan forvente yderligere tilvækst fremadrettet. De gavnlige virkninger af Staunings Ø og Ølsemagle Revle vil altså blive stærkere over tid.
Konklusioner
De nuværende naturlige forhold for strækningen Ventegodtsvej til og med Birkelyngen vil i sig selv udgøre det nødvendige sikringsniveau mod en 2,0 m stormflod. De to omtalte beboelser på strækningen (beliggende i en terrænkote på 1,95 m) vil ikke opleve at vandet når frem til deres beboelser, om en 2,0 m stormflod indtraf i Køge Bugt.
Etablerer man et landdige med en højde på 2,0 m syd for Birkelyngen, vil dette landdige yde beskyttelse mod en større stormflod end et 2,0 m klitdige yder nord for Ventegodtsvej (område 2).
Note 1: Fremgår af ”Forslag til kystsikringsløsninger”, som kan ses HER.
Der skrives på side 16, at: ”Eftersom vandet skulle gennem det snævre lagunegab, var der forsinkelse mellem vandstandsudviklingen i havet og i lagunen på 4 timer ved middag voksende til over 6 timer ved 18-tiden, hvor maksimalvandstand i Køge Bugt nåede 1,58 m DVR90 i Hundige Havn og 1,64 m DVR90 i Køge Havn, se Figur 4.1.” (Info: ”Ydre vandstand ved Hundige” nævnt til figur 4.1 på side 17 regnes tilsyneladende som vandstanden i Køge Bugt ud for Solrøds lagunegab.)
Dog skrives på side 6, at: ”Vandstanden i Køge Havn er 7 cm lavere end vandstanden i Køge Bugt grundet dæmpningen gennem havnehullet ifølge DMI. Der har været to registrerede episoder med maksimalvandstand på ca. 1,50 i måleperioden – som derved giver en statistisk 100 års hændelse. ”AfterUrd”-stormfloden blev målt til 1,57 m DVR90 i Køge Havn svarende til 1,57+0,07= 1,64 m DVR90 i Køge Bugt og er derved den højst registrerede hændelse i måleperioden.”
Man bør bemærke at den højest registrerede hændelse i måleperioden ikke medførte beboelser blev oversvømmet og vegetation tog skade i område 3, selv om der ingen beredskab/beskyttelse blev foretaget ved lejligheden i område 3.
Note 2: I samme ”Forslag til kystsikringsløsninger” skrives på side 57: ”Landdiget har den umiddelbare fordel at den ikke er bølgepåvirket.”
Note 3: I samme ”Forslag til kystsikringsløsninger” skrives på side 27: ”Den naturlige dynamiske kyst- og klitudvikling (målt årlig klitvækst på gennemsnitlig 0,74 m³/m/år for hele Solrøds 5,5 Km klitområde i perioden 2007-2014) vil tilføje højvandsbeskyttelsen yderligere styrke mod fremtidige stormfloder, da klitvæksten forhåbentlig vil matche havspejlsstigningen.”