Højvande i Solrød Bæk under AfterUrd stormfloden

Højvande i Solrød Bæk
Under stormfloden AfterUrd blev Solrød Bæks udløb ved kysten lukket med sand for at forhindre stormflodsvand trængte op i bækken. Tilflydende vand (fra oplandet) medførte højvande i bækken, beredskabet måtte i gang med flere pumper. Havde vi samtidig haft regn/skybrud (en såkaldt kombineret hændelse) var mængden af tilflydende vand blevet adskillige gange større. Den tilstedeværende pumpekapacitet havde så ikke været tilstrækkelig til at holde vandstanden i bækken under oversvømmelsestruende niveau.

Tilsvarende situation oplevedes ved Karlstrup Mosebæks udløb, som også blev lukket med sand. Denne bæks naturlige afstrømningsmængde er betydeligt større end Solrød Bæks. Det var nær gået galt, selv med maksimal tilstedeværende pumpekraft tangerede vandstanden i bækken oversvømmelsestruende niveau. Vandstanden i bækken var på tidspunkter rent faktisk højere end vandstanden i Køge Bugt.

Økonomiske hensyn

Hvilke økonomiske hensyn skal der tages?

Krav til omkostninger
Kystsikringen i Solrød er et kommunalt projekt med mulighed for pålæg af bidragspligt, et såkaldt kapitel 1a projekt.
Lovmæssigt betyder det, at projektet er omfattet af kapitel 1a i Lov om kystbeskyttelse og dermed omfattet af krav om varetagelse af økonomiske hensyn. Herunder er et krav om etablering af mest omkostnings­effektiv løsning Note 1.
 
En mere omkostnings­effektiv løsning øst for Strandvejen
I foranstaltningens definerede dele øst for Strandvejen er der to helt oplagte tiltag, som kraftigt vil reducere etableringsomkostningerne, samt tillige efterfølgende vedligeholdsomkostninger: 
  1. Undgå at etablere to overflødige højvandslukker, nødvendig pumpekapacitet, beredskab foranlediget af samme, samt løbende oprensning og vedligehold af de to højvandslukker. Dette kan opnås ved at to tværdiger flyttes til modsat side af å/bæk, henholdsvis til nordsiden af Skensved Å og til sydsiden af Karlstrup Mosebæk.
  2. Undlade at etablere et 1350 m langt landdige på strækningen Ventegodtsvej til og med Birkelyngen. Dette kan opnås med et 30 m tværdige, beliggende fra Strandengens nordligste ende til Strandstien.
Nedenfor er redegjort for indstillingens forhold og oplyste økonomi desangående, rationaler, risici, uafhængighed, samt konklusion. Sidst er der et afsnit som beskriver nogle ’bemærkelsesværdige økonomiske konsekvenser i indstillingen’.
Defineret løsning i tiltrådte indstilling
I område 2: Nordligst ender klitdiget ved Karlstrup Mosebæks sydlige brink. Tilsluttet klitdiget defineres der et højvandslukke over Karlstrup Mosebæk. Fra højvandslukket går der et tværdige på nordlige side af Karlstrup Mosebæk ind til Strandvejen Note 2.
Vi siger: Var tværdiget ind til Strandvejen placeret på sydlige side af Karlstrup Mosebæk ville dette højvandslukke ved klitterne være overflødigt.
I Forslag til kystsikringsløsninger (tabel 7.1 side 44) er højvandslukket prissat til kr. 1.410.000,00 og tværdiget (benævnt lerdige) til kr. 13.000,00. Begge priser er uden moms. I indstillingen er højvandslukke og tværdige samlet prissat til kr.1.410.000,00. Det angives ikke om denne pris er med eller uden moms.
 
I område 3: Ved landdigets sydøstligste hjørne er der defineret et højvandslukke, der strækker sig ind i Køge Kommune Note 3. Fra højvandslukket fortsætter Solrøds 2,0 m dige som et tværdige til Københavnsvej (Strandvejen). Det er beliggende på sydsiden af Skensved Å i Køge Kommune (benævnt ”Køge-dige”).
Vi siger: Var tværdiget placeret på nordsiden af Skensved Å ville højvandslukket være overflødigt.
Det skal bemærkes, at dette 2,0 m ”Køge-dige” ikke kan komme Køge til gode. Køge etablerer her sin egen 2,8 m kystsikring linjelagt langs Københavnsvej.
I Forslag til kystsikringsløsninger (tabel 7.3 side 49) er højvandslukket prissat til kr. 1.410.000,00 og tværdiget (”Køge-dige”) til kr. 100.000,00. Begge priser er uden moms.
I indstillingen er hele område 3’s kystsikring samlet prissat til kr.1.918.000,00. Det angives ikke om denne pris er med eller uden moms. Hele område 3’s kystsikring består af:
  1. Tværdige150 m. (Klitter-Ventegodtsvej)
  2. Landdige1350 m. (Ventegodtsvej-Birkelyngen)
  3. Landdige750 m. (Birkelyngen-højvandslukke)
  4. Højvandslukke
  5. Tværdige (”Køge-dige”)175 m. (Højvandslukke-Københavnsvej)
Risici og indespærrede å/bæk stykker
Der er risiko for såkaldt ”kombinerede hændelser” Note 4, det kan f.eks. være kraftig regn og utætte højvandslukker samtidig med stormflod.
Når de overflødige 2,0 m højvandslukker og de nødvendige 2,8 m højvandslukker (for en 2,8 m sikring af område 4) ved Strandvejen er lukket, så vil der være stykker med indespærret å/bæk mellem højvandslukker. Vandstanden i de indespærrede å/bæk stykker skal holdes under beboelsers sokkelkote (dørtrinshøjde), så oversvømmelse af beboelserne undgås. For mange beboelser er det en vandstand langt under 2,0 m for både område 2 og sydligste del af område 3.
 
Samme situation opstår vest for Strandvejen, når højvandslukker ved Strandvejen er i brug. Tilflydende vand i å/bæk (fra oplandet) bliver blokeret ved højvandslukkerne. Det er store mængder vand der blokeres, ikke mindst under og efter regn og skybrud. Vandstanden i å/bæk kan derfor stige til et oversvømmelsestruende niveau meget hurtigt. Oversvømmelsestruende niveau i åen og bækkene er under 2,0 m vest for Strandvejen, se Oversvømmelseskort. Vandet skal derfor kunne bortledes eller opmagasineres, så oversvømmelser fra å/bæk af område 4 (vest for Strandvejen) forhindres.
 
For at sikre begge dele skal der etableres den nødvendige pumpekapacitet/beredskab til at imødegå oversvømmelsestruende vandstande både bag og mellem højvandslukkerne. Alternativt kan der etableres anden afstrømning eller opmagasineringsplads til vandet med tilstrækkeligt rumfang, begge beliggende så lavt at pumpning kan undgås.
 
Samme problemstilling eksisterer i øvrigt ved Solrød Bæk. Der er dog den forskel her at beboelser skal beskyttes på begge sider af bækken og der derfor ikke er tværdiger. Skal vandlukket ved klitterne undgås, synes eneste to alternativer at være: 
  1. Sikre både nordlig og sydlig brink af Solrød bæk til 2,0 m fra klitterne til Strandvejen
  2. Rørlægge Solrød Bæk fra klitterne til Strandvejen
De to alternativer formodes at være dyrere end højvandslukket med den tilhørende nødvendige pumpekapacitet/beredskab. Der er i øvrigt ikke indeholdt nogen løsninger og omkostninger i Forslag til kystsikringsløsninger til pumpekapacitet/beredskab eller opmagasineringsplads overhovedet, og der fremgår heller ikke noget af indstillingen.
 
Pladsmangel?
Pladsmangel (se Note 2 og Note 3) er argumentet for der i Forslag til kystsikringsløsninger er defineret to overflødige højvandslukker. Vi er ikke enige.
Øst for Strandvejen er der uden problemer plads til i hvert fald to løsninger, højvandsmur og spunsvæg, langs/på Karlstrup Mosebæks sydlige brink og langs/på Skensved Å’s nordlige brink. (Spunsvægge kan bygges med forskellige materialer, her vinyl).
Pladsmangel kan ikke være den egentlige grund til sådanne krumspring med at definere overflødige højvandslukker. Kystdirektoratet har da også stillet spørgsmål om alternativ løsning i form af højvandsmur, så vandløb er udenfor højvandsbeskyttelsen Note 5.
Er de to nævnte vandløb øst for Strandvejen udenfor højvandsbeskyttelsen, så vil følgende fordele opnås: 
  1. Der skal ikke etableres pumpekapacitet/beredskab øst for Strandvejen ved de 2 vandløb
  2. Vandstanden skal ikke holdes under oversvømmelsestruede beboelsers sokkelkote i 2 ud af 3 vandløb øst for Strandvejen, tværdiger sikrer mod vand fra å/bæk
  3. Når højvandslukkerne ved Strandvejen er i brug, kan tilflydende vand fra oplandet i Skensved Å og Karlstrup Mosebæk blot pumpes over disse højvandslukker og bortledes via eksisterende å/bæk til Køge Bugt
Bemærk at de to overflødige højvandslukker og tilhørende tværdiger er defineret i fredede områder.
 
Tiltag versus oversvømmelsesrisiko
De to tiltag vil ikke forøge risikoen for oversvømmelser af ejendom med skade til følge. Foranstaltningen vil, med og uden de to tiltag, yde samme højvandsbeskyttelse mod skade. Det er begrundet herunder.
 
Ved å/bæk: Flytning af de to tværdiger til modsat side af å og bæk forringer på ingen måde den beskyttelse, disse tværdiger yder.
Ved Ventegodtsvej: Tværdiget fra klitdiget til Ventegodtsvej forbliver uændret, som defineret. Beskyttelsen er dermed identisk.
Ventegodtsvej til og med Birkelyngen: Der er på forrige sider redegjort for, at det 1350 m lange landdige fra Ventegodtsvej til og med Birkelyngen ikke beskytter ejendom mod skade ved at reducere risikoen for oversvømmelser på denne strækning.
Syd for Birkelyngen: Nævnte 30 m tværdige sikrer, at grundejerne her (Note 6) har mulighed for at etablere den definerede (eller anden tilsvarende) 2,0 m beskyttelse af ejendomme syd for Birkelyngen. Tværdiget sikrer vand ikke strømmer ind nordfra til ejendomme syd for Birkelyngen. Tiltagene vil dermed ikke medføre ændring i, ej heller forringelse af, muligheden for at beskytte ejendom syd for Birkelyngen.
Linjeføringen for det nævnte 30 m tværdige (fra 2,0 m kote-kurven til Strandstien, markeret med en blå streg) kan ses HER. Linjeføringen er tænkt at være i skel, den blå streg er for visualiseringens skyld lagt lige nord for skel. Tværdiget kan f.eks. være udført som en vold, en højvandsmur eller hvad der i øvrigt måtte foretrækkes. Intet sted er dette tværdige højere end 0,4 m (40 cm) over eksisterende terræn.
 
Konklusion
Den definerede løsning i indstillingen er ikke mest omkostnings­effektiv løsning.
Uden en beskyttelse af ejendomme øst for Strandvejen mod skade forringes, kan der i den definerede kystsikring undlades/spares: 
  1. to højvandslukker og tilhørende nødvendig pumpekapacitet/beredskab, samt løbende oprensning og vedligehold af samme
  2. 1320 m landdige og løbende vedligehold af samme
Muligheden for at etablere beskyttelsen i områderne nord, vest og syd for strækningen fra Ventegodtsvej til og med Birkelyngen er uforandret. Med andre ord, ingen er afhængige af der etableres et 2,0 m dige fra Ventegodtsvej til og med Birkelyngen.
Der kan være yderligere tiltag til reduktion af omkostninger, så mest omkostningseffektiv løsning til foranstaltningen opnås.
 
Bemærkelsesværdige økonomiske konsekvenser i indstillingen
Det skal bemærkes, at det definerede højvandslukke i nord over Karlstrup Mosebæk og tilhørende tværdige nord for bækken skal beskytte område 2, men beliggende i område 1. Omkostninger er grundet denne beliggenhed pålagt område 1 (den ubebyggede og fredede Trylleskoven) der netop ikke skal beskyttes. Kommunen pålægges omkostningerne som grundejer af område 1.
Anlægsudgiften til dette højvandslukke og tværdige er som nævnt prissat til kr.1.410.000,00 i indstillingen, uoplyst om det er med eller uden moms. Samtlige Solrøds borgere med en skattepligtig indtægt skal altså bidrage til disse omkostninger over kommuneskatten, og tillige efterfølgende bidrage til vedligehold af alle foranstaltninger øst for Strandvejen. Der oprettes et ’klitlaug’ til vedligeholdet, som alle grundejere øst for Strandvejen, herunder kommunen som grundejer, skal bidrage til.
 
Det definerede højvandslukke i syd over Skensved Å skal betales af område 3’s grundejere, andet er ikke oplyst. Man må ikke forvente Køge betaler højvandslukke og ”Køge-dige”, selv om beliggenheden er i Køge Kommune.
 
Tværdiget mellem klitdiget og Ventegodtsvej vil alene beskytte ejendom nord for dette tværdige (alene beskytte område 2). Tværdiget yder ingen som helst beskyttelse af område 3 (ejendom syd for tværdiget). Alligevel er omkostningerne til dette tværdige pålagt område 3. De der opnår en direkte beskyttelse af tværdiget skånes for at betale tværdiget. For område 2 ingen kvaler, område 3 betaler!
 
Det er med indstillingen særligt bemærkelsesværdigt, at grundejerne i område 3: 
  • selv skal betale kystsikring (inklusiv et overflødigt højvandslukke) i eget område
  • herudover skal betale et tværdige, der alene beskytter område 2
  • ydermere skal bidrage til et overflødigt højvandslukke i det absolut mest mondæne velhaverkvarter i Solrød, Hulvejskvarteret
Den i indstillingen nævnte solidariske betaling synes i virkeligheden at være en ’omvendt Robin Hood’, mon det var byrådets hensigt da man tiltrådte indstillingen.

NÆSTE SIDE

Note 1: Bemærkninger til lovforslaget, side 3, højre kolonne, andet afsnit.
 
Note 2: Forslag til kystsikringsløsninger, side 31, tredjesidste og andensidste afsnit: ”Den eneste højvandsbeskyttelse, der derfor mangler i område 1, er beskyttelse af område 2 fra nord ved tværdige og højvandslukke i Karlstrup Mosebæk til ønsket sikringsniveau i område 2. Der er ikke plads til tværdige på sydbrinken af Karlstrup Mosebæk, så derfor er diget defineret nord for åen, så den går fra højvandslukken i klitrækkens nordlige forlængelse til højtliggende terræn ved åen, se Figur 6.2.”
 
Note 3: Forslag til kystsikringsløsninger, side 36, sidste afsnit: ”Der er defineret et højvandslukke i Skensved Å i forlængelse af digets forløb mod syd…” og ”Fra højvandslukke til Københavnsvej er der defineret dige på Køge-siden af Skensved Å til samme valgte sikringsniveau. Dette grundet pladsmangel langs Skensved å’s nordlige brink.”
 
Note 4: Kystdirektoratets §-2 udtalelse, side 2: ”…den klimarelaterede fare for, at stormfloder i stigende grad kan komme samtidig med kraftig nedbør (kombinere hændelser).”
 
Note 5: Kystdirektoratets §-2 udtalelse, side 2: ”Kystdirektoratet vil gerne i den forbindelse forhøre sig om, hvorvidt en alternativ løsning i form af en højvandsmur langs sydbrinken af Karlstrup Mosebæk og ejendommenes skel er blevet undersøgt. Denne løsning vil medføre, at vandløbet vil ligge udenfor højvandsbeskyttelsen.”
 
Note 6: Ønsker nogle grundejere en anden løsning end den mest omkostningseffektive løsning, så har de muligheden for det når ingen grundejere pålægges at bidrage økonomisk til den fælles løsning. Med andre ord: I frivillige projekter skal der ikke tages nogen økonomiske hensyn.
Baggrunden er, at ved seneste lovændringer har folketinget fjernet de økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning, hvor en eller flere grundejere er enige om projektet. Ved at fjerne hensynet i de sager, hvor en eller flere grundejere er enige om projektet, vil grundejerne ikke blot selv skulle vurdere om et objekt er beskyttelsesværdigt, men samtidig vil grundejerne også selv få indflydelse på, om etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger står mål med de værdier, der ønskes beskyttet.
Derimod er de økonomiske hensyn jf. loven fortsat relevant for kommunale projekter efter lovens kap 1a, hvor grundejere kan pålægges at bidrage økonomisk til den fælles løsning.
Se evt. Bemærkninger til lovforslaget, højre kolonne på side 5, nederste halvdel.

 

Design By Primer Themes